Ao Yon-bugten

Lige sydvest for Phuket By ligger en af Phukets mest uberørte strande og glimter. Der er ingen offentlig transport til området, og bare en enkelt restaurant gemmer sig ved stranden. Så meget desto bedre vil nogen mene. Og den pudderhvide sandstrand med svajende palmer og et hav i changerende blå og grønne nuancer er da også en drøm at få for sig selv. Bugten rummer således to strande, den smukkeste nær en lille perlefarm.

Panwa-Phuket Town-Ao Yon-bugten

Vi er et par fra Fyn, der har en lejlighed på Bel Air Resort på Panwa. Vi bruger selv lejligheden i 2 måneder (februar og marts) hvert år.
Panwa halvøen er for os det ideelle sted på Phuket for langtidsophold, da Panwa er naturskønt og roligt fjernt fra masseturismen på vestkysten. Desuden er der ikke langt til Phuket Town, der altid byder på spændende oplevelser, når man har lært at bevæge sig rundt derinde de rigtige steder og på de rette tidspunkter.
Ved stranden i Oyster Bay ved Ao Yon bugten er der en fantastisk udsigt. Vandet er roligt hele året, og der hersker en rolig og afslappet stemning uden souvenirsælgere, vandscootere og andre forstyrrende elementer.
Vi overvejer privat udlejning af vores lejlighed på 106 kv. meter til danske familier, som vi så også kunne give gode tips og oplysninger om området.
Vil Phuket.dk være interesseret i at annoncere lejligheden på jeres hjemmeside, og i bekræftende fald til hvilken pris ?
Med venlig hilsen
Margit og Erik Nielsen

Skriv en kommentar

Vises ikke offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <img> <br> <p> <table> <th> <tr> <td>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Hjælp til formatering

Abonnér på feed Bookmark and Share