Phuket - ferie i sydens perle

De karakteristiske longtail-både

Phuket er en tropisk perle med billedsmukke strande på kanten af et turkisfarvet hav og kuperede, grønklædte bakker i sit indre. Med sin placering godt 1.000 kilometer fra Ækvator er Phuket begunstiget med varme hele året - også når vi har vinter. Det har gjort ferie på Phuket særdeles populært hos danskere. Phuket har alt, hvad hjertet kan begære af badeferie, wellness, naturudflugter, livligt natteliv og gastronomiske oplevelser i særklasse. Kort fortalt er Phuket den bedste one-stop ferie-destination i Thailand, ja hvis ikke i hele Østen.

Ferie på Phuket er noget særligt. Fra de langstrakte øde strande i nordvest, over den neonoplyste og livlige Patong strand midt på vestkysten, til den fredfyldte idyl ved Ao Yon strand på sydkysten af Phuket. På Phuket kan du finde en strand, der passer dig på din ferie.

Du vil aldrig kede dig på en ferie på Phuket. Du kan bænke dig til liggestolen den første feriedag, ride på elefant den næste, dykke ned på 30 meters dybde på den tredje, og tænde røgelse blandt kronragede munke i et buddhistisk tempel på den fjerde feriedag. Tempoet er op til dig selv - mulighederne er endeløse på Phuket. Og når du rejser hjem fra din ferie på Phuket, vil du stadig have et hav af nye oplevelser i vente til din næste ferie på Phuket.

Skriv en kommentar

Vises ikke offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <img> <br> <p> <table> <th> <tr> <td>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Hjælp til formatering

Abonnér på feed Bookmark and Share