Til-/fra lufthavnen i Phuket

Phuket lufthavn ligger i det nordvestlige hjørne af øen, og den ligger så tæt på havet, at du straks aner stranden, når du lander. Her fra Phuket lufthavn, kan du vælge mellem forskellige former for transport fra lufthavnen til dit hotel. Selv om Phuket er 42 kilometer fra nord til syd, meget kuperet og godt 25 kilometer, hvor øen er bredest, så er vejen ud af den lille lufthavn heldigvis ligefor.

Valg af transportmiddel i Phuket lufthavn

Der er altid travlt i Phuket lufthavn. For med bare ét venteværelse i afgangshallen og nogle få skranker til paskontrol, skal der ikke mange besøgende til, før Phuket lufthavn virker travl. Men som regel er du ude flyet, terminalen og lufthavnen i den tropiske brise på under en time. Her vil du blive modtaget af rækker af lokale med flagrende skilte med navne på. Andre prøver at overtale dig til at leje en bil eller køre med netop deres minibus. Har du ikke allerede hjemmefra arrangeret transport fra Phuket lufthavn, så læs videre her og få et overblik.

Taxa fra Phuket lufthavn

Taxaskranken i Phukets lufthavn

Der findes private taxaer, somme tider kaldet limousiner, der kører til fra Phuket lufthavn til strandene og hotellerne med air condition på max og til den højeste pris. Typisk koster det 100-150 kroner for en tur med en chauffør, der kan nogle få engelske gloser. Private personer forsøger sig også som freelance taxachauffører med privatbilen, men det sikreste er at bestille en taxa gennem en af skrankerne i forhallen i Phuket lufthavn. Her i Phuket lufthavn fremgår priserne også af et skilt, og du betaler typisk her og får en kvittering, som afleveres til chaufføren.

Lufthavnsbus fra Phuket lufthavn

Lufthavnsbussen fra Phuket lufthavn

En bus mellem Phuket lufthavn og Phuket By kan være fordelagtig, hvis du skal bo på sydkysten eller vil billigt til byen. Men lufthavnsbussen, som kører i timedrift fra 6 morgen til 6 aften, runder desværre ikke strandene. Du bliver sat af ved Phukets busstation efter en times kørsel. Derefter står den på lokalbus, kaldet songthaew, hvis du skal videre til en af strandene. Billigt, jovist. Men også en langsommelig proces.

Minibus fra Phuket lufthavn

Bedre er i stedet de såkaldte lufthavn minibusser, der kører i pendulfart fra 6 morgen til 8 om aftenen. De kører fra Phuket lufthavn, når der er passagerer nok. Som regel skal der ti personer til at fylde minibussen op, og det tager sjældent mere end et kvarter. Prisen afhænger af, hvilken strand du skal til. Men er du alene, er det absolut den billigste løsning sammenlignet med at køre i taxa fra Phuket lufthavn.

Bagageopbevaring i Phuket lufthavn

I Phuket lufthavnens forhal findes en skranke til bagageopbevaring. Den er åben fra 6 morgen til 10 aften og koster omtrent 6 kroner i døgnet per kuffert.

Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share