Phuket.dk
  • Områder
  • Seværdigheder
  • Booking
  • Guides
  • Info
  • Aflyst fly? – klik her

Novotel Resorts

Forside » Rejs til Phuket » Hoteller på Phuket » Novotel Resorts

Novotel Phuket Resort Patong 

Novotel Phuket Beach ligger langs Kalim-bugten, og blot et stenkast væk fra Patong by med shopping, restauranter og et livligt natteliv. Der er rig mulighed for forskellige vandsportsaktiviteter på stranden som f.eks. surfing, paddleboard og dykning. Derudover kan du tage på spændende sejlture til de nærliggende små tropiske øer. 

 

Novotel Phuket Resort har tre store udendørs pools, der er bygget i forskellige niveauer, hvorfra du får en enestående udsigt over Patong Beach og Andamanhavet. Der er også en børnepool, og der tilbydes gratis poolhåndklæder. Gæsterne kan desuden nyde en afslappende massage i spaen, motionerer i fitnesscenteret eller spille tennis. Der er en børneklub, en udendørs legeplads og et legeværelse for de mindste i familien. 

 

Der er 2 restauranter på resortet. Coffee House serverer morgenmad med asiatiske og vestlige specialiteter, og Ruen Thong serverer velsmagende thailandske retter. Har du lyst til en cocktail eller en snack kan du nyde godt af de to barer, The Hourglass og Le Mirage, hvor der også spilles levende musik. 

På Novotel Phuket Resort er der en døgnåben reception, gratis wifi og gratis parkering. Der er en busholdeplads blot 200 meter fra resortet, og en transferbus der kører fra resortet. Der betales et depositum på 160 kr. pr. nat, som betales når du tjekker ind. Novotel Phuket Resort ligger 1 times kørsel fra Phuket Lufthavn. Book dit ophold her.

Novotel Phuket Karon Beach Resort & Spa

Novotel Phuket Karon Beach Resort & Spa ligger i gåafstand til stranden (150 meter), 600 meter fra Karon-aftenmarkedet og en kort køretur til Patong by og Kata strand. Resortet har en utrolig børnevenlig profil. Der blandt andet mulighed for at få børnesenge til mindre børn på værelset mod anmodning. Derudover er der en international børneklub og en børnepool med en vandrutsjebane.  

 

Der er tre udendørs pools, hvoraf en af dem er en ferskvandspool. Gæsterne tilbydes gratis poolhåndklæder. Nyd en afslappende massage i spaen, læn dig tilbage i jacuzzien eller motioner i fitnesscenteret. Du kan vælge imellem tre restauranter og to barer, når du skal have et måltid mad eller en cocktail. Ligesom på Novotel Phuket Resort er der også rig mulighed for forskellige vandsportsaktiviteter på Karon Beach. 

 

Der er en døgnåben reception, transportservice til lufthavnen, gratis wifi og gratis parkering. Derudover betales et depositum på 1.500 TBH (335 kr.) pr. værelse ved ankomst. Phuket Lufthavn ligger omkring 1 times kørsel fra resortet. Book dit ophold her. 

Novotel Phuket Kamala Beach

Novotel Phuket Kamala Beach ligger lige overfor Kamala Beach, hvor du kan deltage vandsportsaktiviteter. Der er en fantastisk udsigt over den hvide sandstrand og det krystalklare vand fra resortets tagbar og fra værelserne, der er udstyret med store panoramavinduer mod havet og balkoner med glasgelænder. 

Der er 2 restauranter, hvor der serveres internationale retter, og 3 barer hvor du kan nyde en cocktail og snacks. Hvis du vil spise middag i Kamala, kan du gå en tur langs stranden. Her finder du små lokale restauranter og et mindre shoppingudvalg. 

Der er en udendørs swimmingpool og en børnepool til de mindste i familien. Der kan lånes gratis poolhåndklæder på resortet. Forkæl dig selv i spaen med massage og sauna, få en ny og flot frisure ved frisøren eller motioner i fitnesscenteret. Der er desuden en børneklub, der arrangerer forskellige aktiviteter for børnene. 

Der er en døgnåben reception, gratis parkering og gratis wifi. Der kører desuden en gratis hotelbus til Patong flere gang om dagen. Phuket lufthavn ligger cirka 30 minutters kørsel fra resortet. Book dit ophold her.



To receive news, updates and tour packages via email.

Kontakt

  • kontakt@phuket.dk

Nyttige links

  • Taxa fra Phuket lufthavn
  • For børn på Phuket

Destinationer

  • Strande på Phuket
  • Seværdigheder på Phuket
  • Kamala strand

Booking

  • Fly og hotel Phuket
  • Til-/fra lufthavnen i Phuket
  • Hoteller på Phuket
  • Fly til Phuket
Copyright 2019 - Cooperante ApS - Alle rettigheder forbeholdes.