Phuket.dk
  • Områder
  • Seværdigheder
  • Booking
  • Guides
  • Info
  • Aflyst fly? – klik her

Seværdigheder på Phuket

Forside » Seværdigheder på Phuket

Phuket er Thailands største ø og tiltrækker hvert år tusindvis af turister. Og med god grund – Phuket er et sandt ferieparadis! Der er fantastiske hvide sandstrande, turkisblåt vand, de mest fascinerende naturoplevelser, imponerende templer og et utroligt dyreliv. Vi har lavet en guide til de bedste seværdigheder og oplevelser på Phuket, så du har nemmere ved at planlægge din rejse.


Phuket

Arkitektur på Phuket

Big Buddha Phuket

For børn på Phuket

Phuket

Markeder på Phuket

Phuket

Sejlture på Phuket

Templer på Phuket

Templer på Phuket

Thachatchai Nature Trail

Thachatchai Nature Trail

Phuket

Udsigtspunkter på Phuket

Går turen til Phuket?

Vi har i nedenstående udvalgt otte oplevelser, hvor du er garanteret en oplevelse ud af over det sædvanlige.

1. Buddha-statuen 

Når du er i Phuket er det et must at se den store Buddha statue, også kendt som Phuket Big Buddha. Statuen måler hele 45 meter, og næsten uanset hvor du befinder dig på den sydlige del af Phuket, kan du ikke undgå at få øje på den gigantiske statue. Buddhaen er lavet af 135 ton små marmorstykker og skinner smukt når lysets stråler rammer det overdådige monument.

2. Phi Phi-øerne 

Udforsk Phi Phi-øerne på din rejse til Phuket. De seks øer ligger 45 minutters sejltur fra Phuket, og i løbet af en dagsudflugt stopper man typisk ved fire af øerne for at snorkle og svømme. Phi Phi-øerne er kendt for det krystalklare vand, de farverige koralrev og de kridhvide strande – et sandt paradis! Højdepunktet må være den berømte bugt Maya Bay på Phi Phi Don, der er kendt fra filmen “The Beach”. Denne bugt er omgivet på tre sider af 100 meter høje klipper, der stikker ud over det krystalklare vand.

3. Muay Thai Boxing 

Muay Thai Boxing er Thailands nationalsport, og er kendetegnet ved at være en del voldsommere end klassisk boksning. Her er det tilladt at sparke og støde med knæ og albuer. Man må endda feje fødderne væk under modstanderen Duellerne er hæsblæsende og intense og bestemt et kig værd, dog ikke hvis du er en sart sjæl.

4. Nationalparken Khao Phra Thaeo 

Udforsk Khao Thaeo Nationalpark, som ligger ca. 25 km nord for Phuket Town. Nationalparken er et stort område med regnskov, hvor du har mulighed for at se vildtlevende aber, slanger, vildsvin og over 100 forskellige fuglearter. Der er flere forskellige ruter, hvoraf de korteste tager omkring 1-2 timer og de længere ruter tager små 4 timer. En god ide er også at have en erfaren guide med, særligt hvis du går de længere ruter, så du er sikker på at kommer hjem i sikker behold. 

5. Wat Chalong-templet

Wat Chalong-templet er Phukets mest betydningsfulde buddhistiske tempel og ligger i Chalong på Phukets sydkyst. Hver eneste lille millimeter af templet er udsmykket med alt fra udskårne guldbelagte symboler til flotte figurer og formationer. Gå på opdagelse i det overdådige tempel og lær mere om den buddhistiske trosretning.

6. Phang Nga-bugten 

Nyd en dag ved Phang Nga-bugten! Phang Nga-bugten er et fantastisk område, der er kendetegnet ved de høje kalkstensklipper og huler. Brug noget tid på at udforske bugten i en longboat eller i egen kajak, og eventuelt få en guide med dig. Phang Nga-bugten er kendt fra flere Hollywood film, blandt andet James Bond – The Man With The Golden Gun og Star Wars: Episode III – Revenge of the Sith. 

7. Elephant Hills 

Kom helt tæt på elefanter og på regnskovens utrolige dyreliv i Elephant Hills, som ligger 150 km nord for Phuket Lufthavn. Man har i Elephant Hills forsøgt at kombinere oplevelsen af den afrikanske safaritur med den thailandske regnskov. Du får virkelig mulighed for at se jungledyrene i sit rette habitat. Endvidere køre resortet et elefantprojekt, hvor man kan være med til at bade og fodre dyrene. Det er en helt anden oplevelse end at tage en tur i Zoologisk Have i Danmark! 

8. Flying Hanuman 

Flying Hanuman på Phuket er et 80.000 kvadratmeter stort område fyldt med svævebaner, så hvis du nogensinde har drømt om at være med i Junglebogen, snakke med dyrene og svinge dig fra gren til gren i regnskoven, så har du her muligheden. Faciliteterne er bygget med hensyn til økosystemet og giver dig en sjov og spændende oplevelse – hvis du altså ikke er bange for at være oppe i højderne.

Indhold

  • Går turen til Phuket?
  • 1. Buddha-statuen 
  • 2. Phi Phi-øerne 
  • 3. Muay Thai Boxing 
  • 4. Nationalparken Khao Phra Thaeo 
  • 5. Wat Chalong-templet
  • 6. Phang Nga-bugten 
  • 7. Elephant Hills 
  • 8. Flying Hanuman 


To receive news, updates and tour packages via email.

Kontakt

  • kontakt@phuket.dk

Nyttige links

  • Taxa fra Phuket lufthavn
  • For børn på Phuket

Destinationer

  • Strande på Phuket
  • Seværdigheder på Phuket
  • Kamala strand

Booking

  • Fly og hotel Phuket
  • Til-/fra lufthavnen i Phuket
  • Hoteller på Phuket
  • Fly til Phuket
Copyright 2019 - Cooperante ApS - Alle rettigheder forbeholdes.